Magasiner er efterhånden blevet et sjældent syn, når det kommer til markedsføring. I hvert fald hvis man ser på markedsføringen for 10 år siden. Det skyldes i høj grad digitaliseringen, der har gjort e-magasiner meget populære på grund af deres lette tilgængelighed og billige omkostning i forhold til trykte magasiner.

Mange virksomheder har derfor primært satset på online markedsføring, og markedsført sig gennem forskellige online kanaler.

Der er dog stadig mange forbrugere, der sætter pris på magasiner, og som foretrækker at læse i et trykt blad frem for i et online magasin. Men hvad er magasinpost egentlig, og hvorfor kan det være en fordel for virksomheder at markedsføre sig igennem trykte magasiner i stedet for online? Det giver vi dig svaret på.

Hvad er magasinpost

Magasinpost er som navnet antyder, magasiner, der bliver sendt med post. Men det behøver ikke nødvendigvis at være magasiner. Magasinpost defineres som trykte forsendelser med et ensartet indhold. Det kan dermed både være kataloger, magasiner, blade og brochurer, som udgives flere gange om året.

Selvom magasinerne primært har det samme indhold, betyder det ikke, at de ikke kan variere i indhold. Magasiner og andre kataloger og blade kan nemlig segmenteres, sådan at forskellige målgrupper modtager forskellige udgaver af det samme magasin. Det kan eksempelvis være ved at medsende et følgebrev til et bestemt udsnit af modtagerne.

Hvorfor udsende magasiner

Der kan være mange grunde til, at virksomheder vælger at udsende magasiner med posten. En af de væsentligste grunde er, at den pågældende virksomhed har meget information, som de ønsker at sende ud til en specifik målgruppe.

Hvis din virksomhed har meget materiale, som I ønsker at sende ud til en specifik gruppe – eksempelvis jeres medlemmer – kan magasinpost derfor være en oplagt mulighed.

Der er flere fordele ved forsendelse af magasiner. Af disse kan blandt andet nævnes, at der med magasinpost er:

  • Mulighed for segmentering
  • Mulighed for at medsende indstik, følgebreve eller vareprøver
  • Mulighed for at sende til en stor gruppe modtagere
  • Mulighed for at læse uden internetforbindelse

Fordelene ved magasinpost er altså, at man ved på forhånd, hvem modtagerne er, og man kan derfor segmentere magasinet til at blive sendt til en meget specifik målgruppe. Der kan dermed også medsendes indstik, følgebreve og vareprøver, der passer til denne specifikke gruppe af modtagere.

Med online markedsføring er det sjældent, at man ved præcist, hvem modtagerne er, fordi segmenteringsmulighederne ikke altid er så store. Samtidig er det ikke muligt at give modtagerne af et nyhedsbrev vareprøver. Med magasinpost kan man desuden nå ud til en stor gruppe modtagere – dette kan man ikke altid styre med online markedsføring.

Offline eller online markedsføring

Hvorvidt din virksomhed skal vælge at lave offline eller online markedsføring eller måske begge, afhænger i høj grad af virksomhedstypen, og hvad virksomhedens mål er. En webshop har eksempelvis mest gavn af online markedsføring, mens mange fagforeninger og a-kasser har stor gavn af offline markedsføring og udsendelse af magasiner.

Hvorvidt din virksomhed skal prøve kræfter med offline markedsføring afhænger desuden i høj grad af, hvad målet med virksomhedens markedsføring er. Vil I bare gerne øge jeres rækkevidde og nå ud til flere forbrugere, eller har I en specifik målgruppe, som I gerne vil nå ud til? Hvis svaret er det sidste, kunne offline markedsføring og forsendelse af magasiner måske være noget for jer.