Der findes mange måder at skille sig ud på. Både som virksomhed og som enkeltperson – og både på gode og knap så gode måder. Indstik i magasiner er en god måde at skille sig ud i strømmen af reklamer. Læseren kan ikke undgå at lægge mærke til indstikket, uanset om det pakket ved forsiden eller bagsiden i folien eller lagt ind i magasinet. Det føles også altid mere eksklusivt end den trykte annonce i magasinet, der virker meget flad i forhold til.

Konkurrencer som indstik

Skrabelodder kan være en god måde at lave indstik på.Hvad med at lave en konkurrence til dine potentielle kunder? Det fungerer naturligvis bedst BTC og ikke så meget BTB, medmindre det er en meget relevant konkurrence. Brug et skrabelod, en QR-kode eller lignende og udlov en attraktiv præmie.

Ved at trække brugerne væk fra det fysiske magasin og over på din hjemmeside, har du fået koblet den fysiske og metafysiske verden – og bruger du cookies korrekt, har du fået åbnet en kanal til en potentiel kunde, der allerede har vist virksomheden og dens produkter interesse.

Vareprøver som indstik

En ny brillepudseklud er et sjovt indstik i et magasinDet kan godt være svært at få en vareprøve ind i et magasin, hvor der er stærke begrænsninger på formatet af den vareprøve, man gerne vil sende med. Men for eksempelvis en brilleforretning kan et indstik med en pudseklud eksempelvis være en idé – ”er synet stadig sløret?” kunne budskabet være.

Det kan også være en smagsprøve på nyt tyggegummi eller en ny bodylotion. Hvis det er noget, der kan pakkes i en lille mund- eller håndret størrelse, og det kan være fladt nok til at komme i et magasin, er det en god måde at gøre opmærksom på sit produkt. Det er et indstik, som alle lægger mærke til, for hvem elsker ikke gratis ting?

Pop-up billeder som indstik

Pop-ups kan være opsigtsvækkende i et magasinDet lyder måske fjollet – og det kan det også være, hvis pop-up effekten ikke underbygger budskabet i reklamen. Men det er faktisk muligt at gøre et stort indtryk ved at lave en veludført og gennemtænkt pop-up i midten af et magasin.

Det er både en dyr og besværlig løsning, men har man et budskab, der kan være denne bombastiske type indstik, så kan det også være en løsning, der netop konverterer rigtig godt sammenlignet med andre typer markedsføring via magasiner.

Sådan laves indstik

Indstik kan både lægges i magasinerne manuelt og med en maskine til formålet. Flere af de store medier, hvor man kan markedsføre sig med indstik, tilbyder tilmed muligheden for at segmentere forsendelsen. Det vil sige, at du kan få lagt dit indstik med de magasiner, der skal sendes til eksempelvis kvinder, mænd, virksomheder eller bestemte områder.

I de tilfælde hvor forsendelsen bliver segmenteret, sørger det intelligente maskineri for at trykke adresserne på de rigtige magasiner, således at de magasiner, der har indstikkene i, altså bliver adresseret rigtigt. Det går langt hurtigere end ved at gøre det manuelt.

Segmentering gør det også muligt at lave forskellige indstik til forskellige målgrupper – men det er naturligvis også en endnu dyrere og mere besværlig (og dermed også mere effektiv!) måde at gøre det på. Man skal, med andre ord, have sit budget i orden for at lave den slags kampagner.